Om Mette

Jeg hedder Mette Nørskov Hansen. Jeg er kreativ formidler.
Jeg blev lærer i 2001 fra N. Zahles Seminarium og har mere end 20 års erfaring med formidling — først på Nærum Skole i Rudersdal, siden Vinding og Engum i Vejle. Dansk, billedkunst, musik, og børn med flere sprog. Jeg har været international koordinator og praktikvejleder for lærerstuderende fra Barcelona. I 2014 tog jeg diplomuddannelse i ledelse.
Jeg har selv booket og gennemført forløb med bibliotek, kirke, museum og Kulturrygsækken. Derfor ved jeg, hvad der skal til, når et sted åbner døren for en gruppe.
Med nærvær, struktur og glæde skaber jeg rammer for at mennesker kan mødes i et kreativt og skabende fællesskab.
Jeg bor og kører fra Vejle.
